torsdag den 21. august 2014

Vær taknemmelig

Min dejlige venindes lige så dejlige søster er lige død. 42 år, mor, søster, datter, hustru, veninde til så mange mennesker, som aldrig får hende at se igen. Hun kæmpede indædt til det absolut sidste mod sin kræftsygdom, og hendes nærmeste støttede hendes ønske om at dø i kampen. Men hendes krop kunne ikke mere, og i mandags døde hun med sin mand, søster og mor ved sin side.

Æret være Malenes minde.

Jeg har virkelig været påvirket af hendes skæbne og ikke mindst af min seje, seje venindes strabadser som pårørende. Hun har mistet sin søster. Hun er datter af en mor, der har mistet sin datter. Hun er svigerinde til en mand, der har mistet sin livsledsager og tante til en lille dreng, der har mistet sin mor. Og hun har sin egen lille familie, som har mistet moster.

Jeg kan kun være fuld af beundring af hende, og jeg kan kun stå på sidelinjen og blive ved med at sige til hende, at hun bare skal kalde på mig, så står jeg der som et søm og i øvrigt håbe, at hun gør det, når hun har brug for det! Og jeg skylder både hende og hendes afdøde søster at huske at være taknemmelig for alt det skønne og gode, jeg har i mit liv, selvom det ved gud ikke er noget nær perfekt eller problemfrit!

Så jeg er taknemmelig over, at jeg er i live. At min søn trives. At min mand elsker mig, og at jeg trods massiv modgang har formået at grave kernen af min personlighed op til overfladen og hver dag har muligheden for at kæmpe videre for at få det liv, jeg ønsker sammen med dem, jeg elsker.

Jeg er til gengæld knap så taknemmelig for, at verden også er befolket af snævertsynede, forkælede, ugenerøse, simple, næsten urimeligt uerfarne og forskånede mennesker, der tillader sig at brokke sig over, at ens unge har fået både kagemand og slikpose til en børnefødselsdag frem for gulerodsstave og speltboller, at det er for dårligt, de er nødt til at køre 100 kilometer for at komme i behandling for et eller andet på en specialafdeling uden at få tilskud af det offentlige, at de skal forny kørekortet hvert andet år, at naboen slår græs om aftenen, at en kollega har fået ferie i den uge, man selv havde tænkt sig, og jeg ved ikke, hvad jeg ellers hører folk beklage sig over!
Helt ærligt: Hold jeres kæft og sæt pris på det, I har! Vær taknemmelig for at I overhovedet er i live, og at I har det så godt, at I kun har små problemer at gå op i!

Jeg kendte en, der gerne ville have byttet. 

lørdag den 2. august 2014

Lidt billeder fra den seneste tid...

Jeg har været lidt stille på det seneste. Men jeg er meget fokuseret på at få et fast job nu! Derfor knokler jeg røven ud af bukserne i det mediehus, jeg vikarierer i, for at vise, at jeg er pissedygtig! Og hvad der er tilovers af mig er gået til 117 andre ting end bloggen. Selvom jeg har savnet den og trængt til at bruge tid på den...
Men her er lige et par snapshots af øjeblikke på det seneste :-)
Tristan-Leander og Louis holder siesta i vores seng i sommervarmen. 
Elsker dahliaer! Dette er desværre ikke min have, men et pluk-selv-sted ved Ribe. Fik den smukkeste buket med hjem derfra for inge penge, da jeg var ude og lave en historie.
Esbjerg set fra diget ved Vester Vedsted. Udkantsdanmark har mange lortefaktorer, men man må sige, at man godt kunne bo grimmere! Og så er det Vadehavet, der netop er blevet Verdens Naturarv via Unesco. Hvad i alverden det så ellers kommer til at betyde. Nok ikke en skid andet end blandt politikere, turistbureauer og embedsmænd, der tror, at den slags flytter noget som helst i folk hverdag. Men men. Pænt er det.
Garnkup på loppemarked. Gav under 5 kroner pr. nøgle. Og dette er ikke alt. Fik også nogle lækre angoranøgler i gyldne farver smidt i nakken. Venter bare på, at jeg finder ud af, hvad jeg skal lave. Tror der er en cardigan til sønnike, der skal prøves, selvom jeg aldrig har strikket andet end ligeud før.
Min nye megaurtepotte fra Villeroy og Boch. Fundet til halv pris i Blå Kors i Ribe. Det vil sige 40 kroner. Elsker den!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...