En helt normal arbejdsuge

Kender I det, når ens nærmeste kollega sådan en passant mandag morgen nævner, at vi da for resten skal have syet en luftballon til på torsdag? For derefter at forsvinde ud af lokalet for at søge dækning for det øjeblik, hvor det går op for dig, at der med "vi" menes "du", og at du er fuldstændig på bar bund.

Det er den slags dage, jeg elsker! Når bare de ikke opstår hele tiden, så er jeg - når jeg har brokket mig, været larmende og talt højt og længe om mænds planlægningsgen, for det er altid en mand, der kommer med den slags - som en gammel beaglehund, der vejrer vildt: Jeg har ingen anelse om, hvordan fa.... det skal lade sig gøre, men torsdag skal jeg nok have en luftballon klar. Eller hvad det nu er, der er brug for i sidste øjeblik.

Jeg måtte lave et mønster fra scratch. Heldigvis besidder min mand en stor portion visuelt/rummelig intelligens, og min fantastiske veninde Susanne fra Sus Kreahjørne kom med meget relevante og beroligende input!

Det tog en hel arbejdsdag at få syet selve ballonen med løbegange til elektrikerrør og forstærkede sømme über alles.

Vi var en fire mand om at slås med jeg ved ikke hvor mange elektrikerrør for at få pustet den skide ballon op.

Men det lykkedes! Og der blev lavet sandsække og puder.

Og syet fire meter kant på i hånden. Av.

Klar til optagelse.

Nu med forstærkede elektrikerrør, så stabiliteten blev noget mere gennemført.

Ballonen er en del af kulissen til TV Glads nye programserie, der snart kan ses i hele landet.
Retfærdighedsvis skal det understreges, at min kære mandlige kollega selv deltog aktivt i konstruktionen af monstrummet. Han er sådan en af de der fantastiske typer, der kan lave alt undtagen at give bryst, som han selv udtrykker det, og så tager han alt oppe fra og ned.

Scenografien skulle være sådan lidt camping-agtig, så jeg syede også nogle puder i campingstil og gik på hugst i Nettos spottilbud for at finde melamin og myggelys. Er spændt på, hvordan det tager sig ud på skærmen :-)

Desværre ser det ud til, at jeg bliver nødt til at stoppe på min arbejdsplads, da firmafinanserne ikke er tilstrækkelige til en journalistløn. Håber på, vi kan få strikket et eller andet sammen, for nøj hvor er det bare fedt at gå på arbejde et sted, hvor så mange af ens ressourcer og evner bliver brugt! Alt for mange stillinger går ud på at bruge folks evner ganske ensidigt eller ensporet, men hold da op, hvor er det bare en sand fornøjelse både at få lov til at bruge så mange facetter af sine evner til hverdag. Hurra hurra, og kryds fingre for, at finanserne på en eller anden måde giver sig, så jeg slipper for at skulle finde en anden arbejdsplads lige nu :-)

Træner til at blive farmor

Det er i god tid, men en eller anden dag, bliver jeg det måske, og så er det godt at være forberedt.

Nej, pjat. Men forleden kom min mands kammerat forbi, og da han så, jeg sad og strikkede, blev han helt perpleks og spurgte stille min søde mand, hvem den gamle dame med strikkepindene var...

Hvorom alt er, så står den på garn og strikkepinde og hæklenåle og anvisende videoer på iPad hjemme hos os for tiden. Min mor fik aldrig lært mig det der med at strikke og hækle, og nu er der altså faret denne her djævel i mig.

Min nye mobiltaske hæklet i bomuldsgarn. Synes selv, den er ret fin.

Min veninde har en stempelkande, men ingen stempelkandevarmer!  Hun bor i London, så kaffemuffen bliver hæklet i patriotiske farver. Er spændt på, om den falder i smag, og om den bliver god. 

Louis hjælper trofast. Og nå ja, så er jeg blevet blondine ;-)

Har også syet en pose til mine tusser af et par gamle sommerbukser, agraman og filtkugler. 

Genoplivning af kreativiteten

De seneste år er kreativiteten forsvundet ud af mit liv på grund af diverse kedelige omstændigheder. Det skal være slut! Jeg er gået i gang med at få den ind i mit liv igen, og har således genopdaget glæden og roen ved at tegne.

Det er næsten blevet helt meditativt for mig igen, men jeg kan mærke, jeg lige skal øve mig lidt mere i at slå pæren fra, imens jeg gør det. Men det skal nok komme! 

Derudover er jeg gået relativt meget garn-amok. Har aldrig fået lært at strikke ordentligt eller at hækle overhovedet. Så med iPaden og DROPS og Google ved hånden og en røvfuld af Søstrenes bomuldsgarn er jeg gået i krig med strikkepindene. Jeg duer ikke til bare at sidde og lave strikkeprøver. Tingene skal blive til noget, så Junior skal have et strikket sengetæppe i fede farver, så har han bare at blive glad for det, har han! 

Hvad angår hækleprojektet, er niveauet således, at jeg i 117 forsøg fik lavet et nogenlunde tåleligt udseende mobilcover i sort akrylgarn. Er vældig stolt af mig selv! Og det virker faktisk, coveret... Har nu opgraderet til at prøve med en mindre hæklenål og en masse rester af bomuldsgarn, så der er farveskift inde over! Kom ikke her... 

Mit allerførste hæklede mobilcover...

Mit arvede sulekar tjener i øjeblikket som strikketøjsopbevaring i vinduet ved sofaen. 

Ellers er min søde dygtige mand stadig meget modtagelig overfor nye kunder i sin upcoming tegnestue, Arkitektur i Virkeligheden. Han er hammerdygtig og desværre alt for beskeden... Så spred gerne budskabet! 

For mit eget vedkommende står jeg også uden job pr. 28/2. Så hermed en opfordring til alle jer, der læser med om at tænke i min retning, hvis I hører om noget inden for journalistisk/kommunikation/event/projektkoordinator/undervisning... We need it! 

Og hvis der er generelle gode ideer til, hvor man kan grave penge op henne, så er vi ret modtagelige. To gange indtægter, der svarer til dagpengesats, er ret umulige at leve for i ret lang tid. Evig taknemmelighed og passende dusør gives :-) 

Tak!

Jul og nytår 2013 i billeder...

Så fik man da lige overstået jul og nytår 2013 og vær velkommen 2014! Og gid du må være et bedre år end de foregående... Vi trænger sgu til, at der er noget, der lykkes for os sådan rigtigt!
Har lige fundet lidt billeder fra vores jule- og nytårs tamtam. Enjoy!

Mand udbener fugl i mands nye køkken.

Pakker ud...

Mors Louis...

Årets juletræ med årets eneste Georg J i toppen!

Min lækre julegave fra sønnike! Som ifølge faderen selv valgte, at det skulle være kobberudgaven! Mors dreng!

Kubus i nytårsoutfit.

En arvet Hjort...

Nytår i neon og diskokugler...

Godt nytår!

Julestemning i kaos

Status:
Antal personer i husstanden i 20-timers stilling: 1
Antal personer i husstanden på dagpenge, der knokler for at blive selvstændig: 1
Antal toårige præ-teenagere: 1Antal forkælede katte: 2
Antal ufærdige detaljer i forbindelse med megaombygning: Utallige
Antal år siden jeg talte med min mor for sidste gang: Præcis 6
Antal hjælpende hænder: 0
Frustrationsfaktor: Ret stor
Økonomisk status: Ret lortet
Desperationsfaktor: Enorm

I alt: Det kunne sgu godt gå bedre...

Men uanset hvad, så er det juleaften den 24. december, og vi gør, hvad vi kan, for at give den gas med noget julestemning.
Jeg besluttede mig for, at Georg Jensen måtte blive på loftet i år og holde jul. Har jo en sværm af juleuroer, eftersom min mor havde samlet i mange år, og min søde mand også har haft en eller andet løjerlig samlermani på det område, findes der ikke et rum, der ikke plejer at være overstrøet med Georg Jensens juleuroer. Og det ser da fedt ud, men jeg gad bare ikke se på det i år! Så den eneste Georg-ting, der har fået lov til at komme ned fra loftet, er den topstjerne, vi ikke har kunnet finde i et par år. Det viste sig, at den stod lumsk ligefor lige ovenfor loftslemmen! Snedige satan! Så den hænger nu i et af de store - upudsede - vinduer sammen med nogle fede kugler, Tristan-Leander har dekoreret i sin dagpleje og nogle tussegamle juleklokker i sølv, som har jeg arvet. De kommer fra forskellige af mine forfædre, men hvilke ved jeg ikke længere. Det er en af de ting, min mor tog med sig i graven.
I dag er det i øvrigt præcis 6 år siden, jeg talte med hende sidste gang. Det var i telefonen. Jeg aftalte, hvilke julegaver, jeg skulle købe og til hvem. Morgenen efter døde hun. Det var 16. december 2007. Vi begravede hende den 20. december. Og så ellers glædelig jul! Vildt underligt. Jeg kan huske, jeg var med min mand og min tante ude og handle i Kvickly op jul juleaften. Det var vildt underligt. Verden var lige bombet sønder og sammen, og der var ingen, der havde opdaget det. Alle gik bare rundt, som om ingenting var hændt og ragede ned i deres indkøbsvogne. Selvfølgelig. Det var jo kun min verden, der var bombet i stykker. Ikke alle andres. Men det var en syret shoppingtur, husker jeg.
Det var et sidespring...
Jeg ville egentlig bare lige vise et par skud af lidt julepynt. Så her:

Hama-juletræ, som jeg lavede en sen aften, to kongelige nisser, jeg har arvet fra min mor og en gammel nisse fra min mors barndomshjem. (Og vinduer, der ikke er blevet pudset efter hende det blæsende Bodil kom forbi...)

"Træet" er hjembragt af Tristan-Leander fra dagplejen og Hama-julepynt, jeg lavede en aften.

Arvenisser lavet af min morfar.

Arveklokke.

Dagplejepynt. Har verdens sejeste dagplejemor! Hun er så god til at finde på homemade stuff, som man rent faktisk gider have hængende, fordi det er fedt, og ikke kun fordi ens unge har lavet det! Elsker Marianne!

Håndlavet julekugle, som jeg gav min elskede sidste år.

Totalt overlæsset kæmpelysestage. Made by Tristan-Leander og mor.

Årets adventskrans. Er ret forelsket i Kubus-stagen i kobber, men jeg er ikke lige så vild med prisen. Fandt denne stage i genbrug og har så lavet en ordentlig røvfuld megastjerner og lagt i "skålen".

Vores 70'erhelvede har fået et par guldrensdyr og en kæmpe Hamastjerne. Lader som om jeg i virkeligheden er ret posh, hvad angår dette badeværelse. Har ladet mig fortælle, at de brune fliser er noget af det hippeste blandt visse indretningsguruer. (Og hvis en af dem læser med her, så kom bare og hent mine!)

Gik lige fletteamok...

Blandet mors korssting, mit eget neonflip, guld og amarylis og Hama und so weiter. Er virkelig pynteskizofren i år...

Min mors væk.

Genbrugskup, amarylis og kæmpe homemade Hama-værk.

I guld og himmelblåt

Tror sgu min mand elsker mig...

Var på venindetur i et par dage, og da jeg kom hjem, havde min søde mand pimpet vores soveværelse. I guld og himmelblåt! Vi har absolut ikke råd til at renovere det 40 år gamle soveværelse - og dertil hørende brune badeværelse (MED bidét! Oh yes...) - men en spand blå maling går lige.
Men ikke en hvilken som helst blå farve, for det viser sig, at manden gennem et par måneder har været i kontakt med søvnforskningsinstituttet for at få hjælp til at lære mig at sove godt igen. Og noget af det, man har forsket i, er, at der aldrig har været så mange med søvnproblemer, som efter man er begyndt at male hvidt og hvidt og hvidt over det hele, og at et bestemt spektrum inden for farven blå skulle give den bedste søvn. Farven må hverken være lyseblå eller mørkeblå, men skal ligge i omegnen af den blå, der nu er malet på væggene i vores soveværelse.

 

For ligesom at følge stilen fra sidste indlæg, har jeg valgt at hive sengetæppet af, rode vores dyner rundt og lægge lidt vasketøj på sengen også.... Ahemmmmm.... 

Farven hedder Pangblå 4933696 hos Sadolin.

Jeg har nu sovet i blåt 1 nat, og ser man bort fra sønnikes entre klokken 2, hankattens ditto lidt senere og en snotnæse - min egen - så har jeg faktisk sovet udmærket. Jeg er spændt på det yderligere forløb, og om jeg kan bekræfte instituttets forskningsresultater! 

Vi er IKKE klar til Bo Bedre...

Så gik der lige tre måneder der. SKAL altså være bedre til det her blogtamtam! Kunne præsentere 117 undskyldninger, men det er vel ret ligemeget. Status herhjemme er stadig to gange indtægter, der svarer til dagpengesats, en ombygning, der har kostet alt for meget, og som stadig ikke er helt færdig. Dertil kommer, at der er et brygger og et vindfang, der SKAL laves meget snart. Vi har nemlig en dejlig lille rørskade, der ligger og venter på at blive udbedret, og forsikringens betaling bliver meget meget symbolsk, eftersom lortet er så gammelt, så det halve kunne være nok, og standarden er ikke super.
Min søde dejlige mand arbejdede ihærdigt på at starte som selvstændig for et par måneder siden, men han blev så lige røvrendt to timer i åbningstid og måtte se et projekt, han havde brugt ret mange timer på, fordufte over til en konkurrent. Så lærte han da lige, at ja skat, der findes faktisk folk, som ikke opfører sig ret anstændigt... Men det kan vi ligesom ikke leve af.
Derudover har jeg virkelig også haft den her ide om, at når jeg endelig skulle vise mit nye hjem frem på min blog, så skulle det også være færdigt og klar til Bo Bedre. Det har jeg så droppet igen! For vi er ganske enkelt ikke sådan nogen, der bliver klar til Bo Bedre lige med det første. Enten fordi vi er i gang med at rydde op i gamle kasser. Har for eksempel fundet en kasse med min mors families billeder på loftet, som jeg ikke anede eksisterede. Eller også fordi der lige står en omgang PU skum, lidt akrylfugemasse eller en adskilt lysekrone et eller andet sted og er i semi-brug. Så nu har jeg simpelthen besluttet mig for at vise billeder af et rigtigt hjem med rod og kattehår og legetøj og værktøj og overtøj og støv og visne blomster og så videre.
Take a look...

 

Vi mangler stadig lige at bygge reoler hen over vinduet. Men jeg har den her ide om, at de ikke skal falde ned, så derfor venter vi lige på at have råd til at hyre en tømrer...

 

Til gengæld har min mand lavede indbyggede reoler hele vejen hen under vindueskarmen, og det ser bare så fedt ud! Det er hackede IKEA Billy reoler. Love Ikea!

Når jeg har ryddet op på vores kæmpestore køkkenbord, skal jeg nok lægge et billede op af min hvide bordplade :-)