Det går fremad, men langsomt! Vi har nu malet, fået køkkenet til at virke, lagt alt gulvet på, og alligevel virker det som om, der er pænt langt i mål. Lister, døre, indbyggede bogreoler og nyt el mangler stadig færdiggørelse, og vi er godt nok gået noget døde i projektet. Men det bliver fandme godt, gør det!
Her ligner Jehovas sindsforvirring. Også fordi knægtens dagpleje har holdt ferielukket i 14 dage nu, og det er dælme ikke nogen ferie for forældrene! Jesus, hvor tager det megen tid, når en toårig gerne vil hjælpe med at bygge om. Ligeså charmerende og hjertevarmende det er, når han kommer med en hammer og knalder den ned i tæerne på en og siger "vasgo mor", ligeså pisseirriterende er altså også, når det sker for gang nummer syv! Til gengæld har vores barn lært at sige ordet "vingummi" til perfektion, for jeg er ikke for fin til at bestikke mig til husfred.
Men her får I lige et par ucensurerede billeder af byggepladsen. Jeg orker ikke at style boligen til Bo Bedre, så lev med rodet eller fis af min blog!
Den skitsemæssige friskhed har ikke helt forladt projektet, som man kan se. Men i morgen kommer der - om Expert er villig - fjernsyn på væggen OG det bliver indstillet af en af deres drenge, så jeg ikke behøver blive sur. I hvert fald ikke over det. Hvilket vil sige, at huset derefter er udstyret med velfungerende husalter, køleskab og kaffemaskine, og så behøver man vel sådan set ikke mere... Måske lige størsteparten af vores ejendele, der stadig er opmagasineret hos et flyttefirma. Glæder mig vildt til at få mine ting hjem igen. Eller rettere, NOGLE af mine ting hjem igen, for ærligt og redeligt kan jeg faktisk ikke sige, at jeg har manglet ret meget, mens de har været væk. Jo, jeg savner dælme mit royale postelin og ikke at skulle æde af melamin! Jeg savner også alle mine hobbyting og ganske få af mine bøger. Men hold da kæft, hvor er det egentlig skræmmende, hvor lidt jordisk gods, man egentlig kan klare sig ganske udmærket med! Jeg har i den forbindelse erklæret, at der skal smides en masse ud og leves mere spartansk, meeen lad os nu lige se, hvor alvorligt jeg tager den erklæring, når det kommer til stykket...
Indersiden af hovedet har godt nok været på en prøvelse i alt dette her kaos. Det er også derfor, jeg ikke har faret i blækhuset hver dag og delt mine glæder og frustrationer om håndværkere, fugemasse, maling der skiller, murbrokker og alt det andet lort, der er med sådan en ombygning.
Ingen tvivl om at det er både godt og skidt for mig, det her megaprojekt. Det er supergodt at få mit eget hjem i stedet for at leve i mine forældres laden stå til gennem dekader. Det er en fantastisk renselsesproces, jeg ikke anede, jeg havde brug for, før vi kom i gang med at forvandle huset.
Til gengæld har det medført oceaner af søvnløse nætter over økonomien, der jo ikke ser ret god ud efter min søde mands fyring lige efter, vi havde væltet alle vægge i huset. Selve processen med at ændre så meget i mine forældres hus og ikke mindst prioritere at bruge så mange penge, fordi jeg har lyst til at give mig selv og min familie et überlækkert hjem, hvor need to have er længe overdøvet af nice to have, har sat øverste etage på overarbejde, og jeg har balanceret på en knivsæg, kan jeg mærke. Mine drømme har været drænende og min søvn forstyrret, mit åndedræt har boet ovenfor maveregionen og mine tanker har hvirvlet rundt og skræmt mig fra vid og sans flere gange.
Jeg snakkede med min psykiatriske sygeplejerske om det forleden, og hun konkluderede, at mine restsymptomer i forbindelse med depressionen er blevet forværret. Ikke mindst på grund af, at jeg om et par måneder har været sygemeldt i et år, og når man har været det, ja så begynder der jo en veritabel klapjagt på en fra det offentliges side. For efter et år må man da vel for helvede kunne fungere gennemsnitligt og i øvrigt lære at tage sig sammen og nøjes med at æde nogle piller for at få krop og sind til at fungere og helst holde kæft imens..Jeg har jo set så mange blive jaget som straffefanger af det system. Både gennem mit journalistfag og i min omgangskreds, at den viden har udløst en del spekulationer. Det er jo den slags jeg helst skal undgå og lære at være tilstede her og nu og få en grundlæggende ro på mig igen.
For helvede, hvor er det bare noget voldsomt noget at gå gennem sådan et depressionsforløb! Men det bliver lige et andet indlæg, kan jeg mærke...
Ønsker jeg kærlighed og fred og dejligt vejr ;-)
