Ah, det er måske så meget sagt, men i hvert fald venter vi på, at stormen - aka projekt ombygning - kan begynde. I morgen kommer der et firma efter indtil videre 85 flyttekasser, hvoraf over halvdelen bare er fyldt med bøger - oh yes - OG så er der stadig lige den store vitrine med alt porcelænet, der skal pakkes ned! Har flere gange understreget, at jeg aldrig mere skal eje noget, med mindre det kan ædes, drikkes eller hænges på min krop, men jeg tror sgu ikke helt, jeg kommer til at overholde det. Og jeg vælger at trøste mig selv med, at jeg i det mindste ved, hvad jeg har! Det er mere, end hvad man kunne sige om mine forældre og så mange andre, der har boet i det samme hus i 25 år.
Jeg glæder mig som et barn før juleaften, til mit store 51 m2 lækre køkken/stue-rum er færdigt, og det er det, der får mig til at glemme alle mellemregningerne med angst for alt det, der kan gå galt undervejs samt hvor hårdt, det bliver! Når alle de negative tanker kommer, så tænker jeg på min 4,5 meter lange og 1,20 meter brede køkkenø med den kridhvide kompositbordplade, der bliver så smuk (og så dyr!), at den skal tilbedes andægtigt hver dag! Og jeg tænker på, hvordan jeg ser ud, når jeg sidder på en af barstolene ved den ene ende af øen og slabber mokka fra min indbygningskaffemaskine, mens jeg sidder iført shabbycool søndagstøj og læser i min bog. Og jeg tænker på, hvor hyggeligt det bliver for min søde mand at lave heldagsseancer ved de store gasblus, mens knægten leger i den kæmpe stue ved siden af. Og jeg tænker på alle de hyggelige bruncher vi skal have ved vores kommende spisebord omringet af henholdsvis min gamle arvede slagbænk, et par ældre Wanscherstole i lys mahogni og et par endnu ikke indkøbte designerstole. Alt dette kan jeg se for mig gennem et af de dersens douchede filtre, de sætter for kameralinsen i Glamour og Danielle Steele, og jeg nægter at skænke det en tanke, at ungen sætter fedtede fingre på al højglansen, at vi er nogle megarodehoveder, så min hvide bordplade kommer alligevel til at ligne Jehovas sindsforvirring i et virvar af nøgler, reklamer og tomatpletter, at det sikkert bliver 25 procent dyrere, end vi har regnet med, og at der er en allerhelvedes lang og bumlet vej, til vi er i mål. Fuck det! I morgen er en milepæl i projektplanen! Tror sgu jeg lader propperne springe, selvom jeg ikke drikker. Så må min søde mand bælle for os begge!
Og så ville min mor være fyldt 67 år i dag, hvis hun havde levet...
Så jeg har købt en gave til mig selv, som jeg plejer at gøre på mine forældres og min farmors fødselsdage. Et par margueritørestikker fra Georg Jensen i forgyldt sølv og sort emalje. Den kombination er udgået, så det har været lidt en udfordring at finde dem, men Google er min ven! Og han svigtede heller ikke denne gang. Glæder mig, til de kommer. Men jeg ville nu hellere have haft min mor...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar