mandag den 28. marts 2016

På strik hjælper kun stædighed

Og hjælp fra moster og Google.
Påsken kom. Det samme gjorde et ondsindet angreb på familiens immunforsvar, så alskens planer om at nå alt muligt praktisk afgik ved døden.
Det eneste, der var at gøre, var at fatte strikkepindene og benytte sig af, at min søde moster gæstede os et par dage. I laaaaang tid har jeg nemlig lurepasset på opskriften her.

For det første er den på engelsk, hvilket er lidt af en udfordring, når man skal google "drejet ret", bare det står i en dansk opskrift. For det andet er den meget skema-baseret og beskriver ikke som sådan trin for trin, hvad man skal. For det tredje er jeg absolut ikke skrap til at strikke endnu.
Heldigvis er moster absolut logisk tænkende og megaskrap til at strikke. "Det er slet ikke så svært," konstaterede hun, og på den måde fik jeg ligesom mod til at tage hul på bylden vel vidende, at der var en ekspert til at redde pynten, hvis det gik galt. Det er det så faktisk ikke gået endnu...
Nu venter vi så på, at 40-Cecil-uden-filter-hosten forlader matriklen og giver os nattesøvnen tilbage. Ingen af os har tid til det her, og jeg må indrømme, at jeg desværre nok bliver virkelig træls, når jeg har det skidt. Sådan lidt hen ad gammel hankat. Gnaven, perm og kortluntet. Så jeg passer mit eget lille hjørne i sofaen og mit strikketøj, til det igen er sikkert at være kontakt med omverdenen. Mit personlige bidrag til verdensfreden. Den kunne nok trænge.
Glædelig påske!

mandag den 21. marts 2016

Var alting bedre i gamle dage?

Jeg er aldeles fan af al den der nymodens teknologi. Smartphones, iPads, computere, hvad som helst der øger frihedsgraderne og fører fagre nye muligheder med sig.

Kan det blive for meget? Grangiveligt.
Går noget tabt ved, at alt det nye holder sit indtog? Sikkert.
Er jeg bekymret? Næ. Man kan jo sådan set bare lade være med at gå med på spøgen, der er jo frit valg.

Det har altid været mødt med mistro og tilbageholdenhed, lige siden Adam bed i æblet, for se hvad det dog førte med sig af fortrædeligheder. Men verden har udviklet sig alligevel, og vi har overlevet som art.

Da jeg var barn, var der stille ved morgenbordet. Mine forældre sad og forskansede sig bag hver deres avissektion. For det gjorde man dengang. Det var nemlig ikke et hak anderledes end i dag, hvor det blot et et eller andet elektronik, man sidder og fortaber sig i.

Vi har bare en tilbøjelighed til at synes, at alting var bedre i gamle dage. Måske er det rigtigt. Men det  kunne også tænkes at være en eller anden romantisk vrangforestilling, som alle generationer til dato har lidt af på et eller tidspunkt.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...