På strik hjælper kun stædighed

Og hjælp fra moster og Google.

Påsken kom. Det samme gjorde et ondsindet angreb på familiens immunforsvar, så alskens planer om at nå alt muligt praktisk afgik ved døden.

Det eneste, der var at gøre, var at fatte strikkepindene og benytte sig af, at min søde moster gæstede os et par dage. I laaaaang tid har jeg nemlig lurepasset på opskriften her.

For det første er den på engelsk, hvilket er lidt af en udfordring, når man skal google "drejet ret", bare det står i en dansk opskrift. For det andet er den meget skema-baseret og beskriver ikke som sådan trin for trin, hvad man skal. For det tredje er jeg absolut ikke skrap til at strikke endnu.

Heldigvis er moster absolut logisk tænkende og megaskrap til at strikke. "Det er slet ikke så svært," konstaterede hun, og på den måde fik jeg ligesom mod til at tage hul på bylden vel vidende, at der var en ekspert til at redde pynten, hvis det gik galt. Det er det så faktisk ikke gået endnu...

Nu venter vi så på, at 40-Cecil-uden-filter-hosten forlader matriklen og giver os nattesøvnen tilbage. Ingen af os har tid til det her, og jeg må indrømme, at jeg desværre nok bliver virkelig træls, når jeg har det skidt. Sådan lidt hen ad gammel hankat. Gnaven, perm og kortluntet. Så jeg passer mit eget lille hjørne i sofaen og mit strikketøj, til det igen er sikkert at være kontakt med omverdenen. Mit personlige bidrag til verdensfreden. Den kunne nok trænge.
Glædelig påske!

Æsker til at have ting i...

... er noget, jeg som udgangspunkt aldrig rigtig synes, man kan få nok af. Og når der så dukker et par toplækre af slagsen op, fordi man har købt nyt elektronik, så kan jeg ikke rigtig få mig selv til at smide dem ud.

Så jeg har været i gemmerne og fundet noget fedt papir frem og brugt nogle dage på at klippe, klistre og lakere til den store guldmedalje. Nu skal jeg så finde ud af, hvad der skal i disse æsker. Men jeg tænker, det er det mindste problem for mig :-)

Begrænsning - det bruger vi ikke her

Hvorfor det gang på gang lykkes mig at være nødt til at sætte flere projekter i gang på en gang, har jeg efterhånden opgivet at finde ud af.

De skal nok blive færdige en dag, men hold nu k..., det kunne altså være rart med lidt tålmodighed/disciplin til at gøre en ting færdig ad gangen engang imellem. Men sådan fungerer jeg ikke. Så skal jeg liiiiige prøve en ide af, og så kører showet. Og nej, det er ikke alt, jeg har gang i. Der ligger også lidt forskellige syprojekter og venter på at blive taget op, og jeg har indtil flere skriverier, der ligger og summer.

Det her med kreative projekter er megavigtigt for mig. Har jeg ikke gang i et eller andet, bliver jeg alt andet end velfungerende. Det er meditativt for mig, og det gør, at jeg føler, jeg kan sætte mig ned med god samvittighed, fordi jeg faktisk laver noget. Jeg tænker så godt, mens jeg nørkler, og jeg får mange ting på plads i sjælen på den måde. Det er jo efterhånden også anerkendt, at kreativitet og kreative projekter kan have en stor betydning for menneskers almene tilstand både fysisk og mentalt, så jeg er jo bare et helt banalt tilfælde!

Det orange bliver en sweater til min søde mand. Det er geelong-uld og megablødt, og han kan er sådan lidt sortsmudsket i hud og hårfarven, så han kan sagtens bære farven. Jeg strikker med dobbeltgarn på pind 3,5. Ærmerne er lavet, så det er kun bulen og sammenstrikning, der skal knaldes af. Der er ikke så meget andet end tid, der skal til der. Og disciplinen til ikke at gøre noget andet. Men de der ensfarvede arbejder er lidt kedeligt at sidde med. Til gengæld kan man se flimmer uden at skulle tælle...

Det bordeaux/sorte er et sjal, jeg tror, jeg ender med at trævle op. Er ikke helt tilfreds med striberne af en eller anden grund, jeg ikke helt kan redegøre for. Begge farver er fra Kauni. Det bordeauxfarvede garn er sådan noget multifarvet noget, men det er holdt i røde toner, som jeg faktisk ikke synes skifter hurtigt nok eller er markant nok i farverne.

Og så er der et lille hyggeligt hækleprojekt i sorte og grå farver, der skal blive til en stempelkandevarmer.

Har heldigvis stabil hjælp i store, bamsede Louis. Han svigter aldrig en strikkestund i sofaen, og han sørger for, at der er ekstra isoleret med kattehår. Katte er i øvrigt også meget sunde for mennesker at omgås. Så i virkeligheden er mit sofahjørne jo bare et regulært terapirum.

Kan genbrug tage overhånd?

Der er gået et glimrende krigsbarn tabt i mig. Så meget jeg kan finde på at kyle ud med hård hånd, ligeså meget kan jeg finde på at gemme og overveje, for det kunne jo liiige være, jeg fik brug for det, og en pæn silkesløjfe kan man jo altid bruge, og man kan jo altid godt genbruge et gummibånd, og en skotøjsæske kan jo pimpes op med noget lækkert papir og så videre og så videre.
Min gode veninde Stinne mobber mig jævnligt med det, når jeg ikke kan smide et eller andet ud, og nogle gange hæmmer det mig sgu ærligt talt også, når mit arbejdsbord bliver crowded med alt for mange ting, og jeg faktisk trænger til luft omkring mig og alligevel ender med at smide en bunke, der har ligget i et halvt år og kigget på mig, ud.
I går var det så nødvendigt at omorganisere lidt i køkkenskufferne, og en samling af Pukka tebreve kunne samles i 1 beholder fremfor 4. Det gav dejlig god plads. Og jeg var glad og åbnede skraldespanden og.... stoppede mig selv i at smide æskerne ud, for de var så pæne. Og så tog jeg saksen og lavede nogle til- og frakort af de dele af æskerne, der ikke var ødelagt af logoer.
Imens hørte jeg Stinnes stemme i hovedet råbe "nu stopper du, kvinde", og indrømmet; det er sgu nok lidt overkill at stå og lave til- og frakort af brugte tebrevsæsker. Men de blev da meget pæne. Og nu venter de så på at blive sat på nogle pakker.

Byggeriet griber om sig

Så er reolen over vores store vinduesparti færdigt, og mor er glad!

 

Efter to år med udsigt til rockwool og en jernstolpe fik min søde mand omsider hanket op i sig selv og sine færdigheder og fik bygget reolen. Den er som underdelen og sidedelen lavet af IKEAs Billy-elementer, som er hacket og skåret til, så de passer, og så er der efterfølgende monteret hobbyplader, lister, fuget, spartlet, filtet og malet, så det ser megaprof ud! 

Min søde mand har været så nervøs for vores loft, men efter at have rådført sig med sagkundskaben og indkøbt blandt andet 20 centimeter lange skruer i kassevis til eksorbitante priser, fik han alligevel has på projektet. 

Hele den indbyggede reol - altså både under, over og ved siden af vinduespartiet har vel stået os i omegnen af 5.000 kroner. Sidegevinsten har været, at det har været muligt for os at isolere under og over vinduet, hvilket der aldrig har været. 

Og aldrig så snart er vi færdige med et projekt, før der står et nyt i kø. Da vi lavede den store ombygning for snart et par år siden, fandt vi en rørskade under gulvet i bores bryggers. Den blev midlertidigt udbedret, og så har den stået i bero ved forsikringsselskabet, indtil vi fik råd til at lave bryggers og entre om samtidigt. 

Det har vi så ikke fået. Råd. Faktisk er vores økonomi langt værre end nogensinde, og min arkitektmand falder for dagpengeretten til august! Så vi er pænt pressede og relativt paniske og har absolut ingen plan B. Alligevel for der en djævel i mig en dag, vi havde kaffebesøg af en bekendt, der er håndværker. Min søde og til tider overforsigtige mand sad og mente, at væggen mellem bryggers og entre var bærende. Vores bekendte var uenig. Jeg hentede brandøksen, og det blev afgjort. Den var ikke bærende! Og så kom vi ligesom i gang. 

Jeg tænker sådan, at så længe, vi selv er i gang med at rykke ned, så sparer vi en masse penge, og ingen har nogensinde fået det godt at at sidde på deres hænder på vej ud over en afgrund! 

Så vi bygger om og håber på et mirakel inden august!

Evighedstæppet

Det er nu godt og vel et år siden, jeg begyndte at strikke lapper til et tæppe til Tristan-Leander.
Jeg begyndte, fordi jeg aldrig har lært at strikke, og det der med at lave strikkeprøver, det passer på ingen måde til mit temperament. Ting skal munde ud i noget brugbart, ellers gider jeg ikke. Så jeg begyndte at strikke lapper på 10x10 cm.
Det var ikke helt gennemplanlagt sådan rent tidsforbrugsmæssigt, vil jeg sige. Det tog meget længere tid, end jeg havde regnet med. Ikke mindst fordi jeg ret hurtigt fik ambitioner om, at det skulle være et tæppe, der rent faktisk kunne bruges gennem længere tid, og så duer det jo ikke, hvis det er for småt. Så 120x200 cm blev målet, og så skal der fiseme mange lapper til.
At jeg så også, da jeg havde strikket alle lapperne, kun kunne se, at det kunne blive pænt, hvis jeg hæklede dem sammen, og at de skulle have en hæklet kant rundt hver især, gjorde jo heller ikke tidsrammen mindre.

Men nu begynder jeg da at kunne se enden på det. Har brugt weekenden på at lægge alle lapperne op på mit skønne enorme køkkenbord, indtil jeg blev tilfreds.






Derefter er hver række samlet sammen, har fået nummer og ikke mindst en snor igennem, så små legesyge teenagekatte ikke kan sabotere projektet sådan uden videre.

Det er rimelig tungt at sidde med, så det er hårdt for hænderne at hækle det sammen, men der er da lys for enden af tunnelen nu!

Hæklede butterflys

Jeg har hæklet et par butterflys.
Det er egentlig "produktudvikling" for en god ven, der er ved at starte en webshop med tøj og accessories til herrer.
Harbøll Herreekvipering hedder foretagenet, du kan se her: www.harboll.dk
Jeg vil lave dem i hvid, og i en så fin kvalitet, at de kan gå til et kjolesæt. Så jeg er i gang med at prøve mig frem til den helt rette opskrift:
Hvor mange masker, hvor mange rækker, dobbelt eller enkel tråd og så videre. Det er min søde mand, der er prøveklud, men han tager det nu meget pænt...

Julekugler

Der er gået jul i nørkleriet. Har haft lidt svært ved at finde noget hæklet julepynt, jeg rent faktisk gad have hængende. Synes hurtigt, der bliver lidt for 70eragtigt og uchikt at se på. Men garngrammatik havde lige nogle fine kugler, jeg kunne gå med til. Overvejer hvor mange jeg skal bruge, og om jeg i virkeligheden skal lave nogle små kugler til at pynte mine kubusstager med. Alle disse store spørgsmål i livet,  altså...

Katte

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker katte! Vores to misser Asta og Louis er lige præcis så forkælede, som de fortjener at være det, og de sætter helt klart deres præg på hverdagen hjemme hos os.

 

Louis og Asta. Bror og søster.



På Etsy så jeg for nogen tid siden nogle superfede hæklede katte. Desværre uden opskrift, så jeg måtte selv i gang med at eksperimentere. Det er foreløbigt blevet til en færdig grå missekat med striber på ryggen. Den er blevet ret stor, men nu holder vi jo heller ikke små katte i almindelighed. Så det passer jo meget godt. Er dog gået i krig med en lidt mindre sort en af slagsen. Men jeg kan godt mærke, jeg er blevet lidt bidt at de hæklede katte. De udvikler en vis personlighed i processen.