Begrænsning - det bruger vi ikke her

Hvorfor det gang på gang lykkes mig at være nødt til at sætte flere projekter i gang på en gang, har jeg efterhånden opgivet at finde ud af.

De skal nok blive færdige en dag, men hold nu k..., det kunne altså være rart med lidt tålmodighed/disciplin til at gøre en ting færdig ad gangen engang imellem. Men sådan fungerer jeg ikke. Så skal jeg liiiiige prøve en ide af, og så kører showet. Og nej, det er ikke alt, jeg har gang i. Der ligger også lidt forskellige syprojekter og venter på at blive taget op, og jeg har indtil flere skriverier, der ligger og summer.

Det her med kreative projekter er megavigtigt for mig. Har jeg ikke gang i et eller andet, bliver jeg alt andet end velfungerende. Det er meditativt for mig, og det gør, at jeg føler, jeg kan sætte mig ned med god samvittighed, fordi jeg faktisk laver noget. Jeg tænker så godt, mens jeg nørkler, og jeg får mange ting på plads i sjælen på den måde. Det er jo efterhånden også anerkendt, at kreativitet og kreative projekter kan have en stor betydning for menneskers almene tilstand både fysisk og mentalt, så jeg er jo bare et helt banalt tilfælde!

Det orange bliver en sweater til min søde mand. Det er geelong-uld og megablødt, og han kan er sådan lidt sortsmudsket i hud og hårfarven, så han kan sagtens bære farven. Jeg strikker med dobbeltgarn på pind 3,5. Ærmerne er lavet, så det er kun bulen og sammenstrikning, der skal knaldes af. Der er ikke så meget andet end tid, der skal til der. Og disciplinen til ikke at gøre noget andet. Men de der ensfarvede arbejder er lidt kedeligt at sidde med. Til gengæld kan man se flimmer uden at skulle tælle...

Det bordeaux/sorte er et sjal, jeg tror, jeg ender med at trævle op. Er ikke helt tilfreds med striberne af en eller anden grund, jeg ikke helt kan redegøre for. Begge farver er fra Kauni. Det bordeauxfarvede garn er sådan noget multifarvet noget, men det er holdt i røde toner, som jeg faktisk ikke synes skifter hurtigt nok eller er markant nok i farverne.

Og så er der et lille hyggeligt hækleprojekt i sorte og grå farver, der skal blive til en stempelkandevarmer.

Har heldigvis stabil hjælp i store, bamsede Louis. Han svigter aldrig en strikkestund i sofaen, og han sørger for, at der er ekstra isoleret med kattehår. Katte er i øvrigt også meget sunde for mennesker at omgås. Så i virkeligheden er mit sofahjørne jo bare et regulært terapirum.

Evighedstæppet

Det er nu godt og vel et år siden, jeg begyndte at strikke lapper til et tæppe til Tristan-Leander.
Jeg begyndte, fordi jeg aldrig har lært at strikke, og det der med at lave strikkeprøver, det passer på ingen måde til mit temperament. Ting skal munde ud i noget brugbart, ellers gider jeg ikke. Så jeg begyndte at strikke lapper på 10x10 cm.
Det var ikke helt gennemplanlagt sådan rent tidsforbrugsmæssigt, vil jeg sige. Det tog meget længere tid, end jeg havde regnet med. Ikke mindst fordi jeg ret hurtigt fik ambitioner om, at det skulle være et tæppe, der rent faktisk kunne bruges gennem længere tid, og så duer det jo ikke, hvis det er for småt. Så 120x200 cm blev målet, og så skal der fiseme mange lapper til.
At jeg så også, da jeg havde strikket alle lapperne, kun kunne se, at det kunne blive pænt, hvis jeg hæklede dem sammen, og at de skulle have en hæklet kant rundt hver især, gjorde jo heller ikke tidsrammen mindre.

Men nu begynder jeg da at kunne se enden på det. Har brugt weekenden på at lægge alle lapperne op på mit skønne enorme køkkenbord, indtil jeg blev tilfreds.






Derefter er hver række samlet sammen, har fået nummer og ikke mindst en snor igennem, så små legesyge teenagekatte ikke kan sabotere projektet sådan uden videre.

Det er rimelig tungt at sidde med, så det er hårdt for hænderne at hækle det sammen, men der er da lys for enden af tunnelen nu!

Hæklede butterflys

Jeg har hæklet et par butterflys.
Det er egentlig "produktudvikling" for en god ven, der er ved at starte en webshop med tøj og accessories til herrer.
Harbøll Herreekvipering hedder foretagenet, du kan se her: www.harboll.dk
Jeg vil lave dem i hvid, og i en så fin kvalitet, at de kan gå til et kjolesæt. Så jeg er i gang med at prøve mig frem til den helt rette opskrift:
Hvor mange masker, hvor mange rækker, dobbelt eller enkel tråd og så videre. Det er min søde mand, der er prøveklud, men han tager det nu meget pænt...

Julekugler

Der er gået jul i nørkleriet. Har haft lidt svært ved at finde noget hæklet julepynt, jeg rent faktisk gad have hængende. Synes hurtigt, der bliver lidt for 70eragtigt og uchikt at se på. Men garngrammatik havde lige nogle fine kugler, jeg kunne gå med til. Overvejer hvor mange jeg skal bruge, og om jeg i virkeligheden skal lave nogle små kugler til at pynte mine kubusstager med. Alle disse store spørgsmål i livet,  altså...

Katte

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker katte! Vores to misser Asta og Louis er lige præcis så forkælede, som de fortjener at være det, og de sætter helt klart deres præg på hverdagen hjemme hos os.

 

Louis og Asta. Bror og søster.



På Etsy så jeg for nogen tid siden nogle superfede hæklede katte. Desværre uden opskrift, så jeg måtte selv i gang med at eksperimentere. Det er foreløbigt blevet til en færdig grå missekat med striber på ryggen. Den er blevet ret stor, men nu holder vi jo heller ikke små katte i almindelighed. Så det passer jo meget godt. Er dog gået i krig med en lidt mindre sort en af slagsen. Men jeg kan godt mærke, jeg er blevet lidt bidt at de hæklede katte. De udvikler en vis personlighed i processen.

 

 



 

 

Træner til at blive farmor

Det er i god tid, men en eller anden dag, bliver jeg det måske, og så er det godt at være forberedt.

Nej, pjat. Men forleden kom min mands kammerat forbi, og da han så, jeg sad og strikkede, blev han helt perpleks og spurgte stille min søde mand, hvem den gamle dame med strikkepindene var...

Hvorom alt er, så står den på garn og strikkepinde og hæklenåle og anvisende videoer på iPad hjemme hos os for tiden. Min mor fik aldrig lært mig det der med at strikke og hækle, og nu er der altså faret denne her djævel i mig.

Min nye mobiltaske hæklet i bomuldsgarn. Synes selv, den er ret fin.

Min veninde har en stempelkande, men ingen stempelkandevarmer!  Hun bor i London, så kaffemuffen bliver hæklet i patriotiske farver. Er spændt på, om den falder i smag, og om den bliver god. 

Louis hjælper trofast. Og nå ja, så er jeg blevet blondine ;-)

Har også syet en pose til mine tusser af et par gamle sommerbukser, agraman og filtkugler.