Der er gået et glimrende krigsbarn tabt i mig. Så meget jeg kan finde på at kyle ud med hård hånd, ligeså meget kan jeg finde på at gemme og overveje, for det kunne jo liiige være, jeg fik brug for det, og en pæn silkesløjfe kan man jo altid bruge, og man kan jo altid godt genbruge et gummibånd, og en skotøjsæske kan jo pimpes op med noget lækkert papir og så videre og så videre.
Min gode veninde Stinne mobber mig jævnligt med det, når jeg ikke kan smide et eller andet ud, og nogle gange hæmmer det mig sgu ærligt talt også, når mit arbejdsbord bliver crowded med alt for mange ting, og jeg faktisk trænger til luft omkring mig og alligevel ender med at smide en bunke, der har ligget i et halvt år og kigget på mig, ud.
I går var det så nødvendigt at omorganisere lidt i køkkenskufferne, og en samling af Pukka tebreve kunne samles i 1 beholder fremfor 4. Det gav dejlig god plads. Og jeg var glad og åbnede skraldespanden og.... stoppede mig selv i at smide æskerne ud, for de var så pæne. Og så tog jeg saksen og lavede nogle til- og frakort af de dele af æskerne, der ikke var ødelagt af logoer.
Imens hørte jeg Stinnes stemme i hovedet råbe "nu stopper du, kvinde", og indrømmet; det er sgu nok lidt overkill at stå og lave til- og frakort af brugte tebrevsæsker. Men de blev da meget pæne. Og nu venter de så på at blive sat på nogle pakker.
Har holdt kreaweekend med mig selv. Har rodet om kap med skoldkoppebarnet på treethalvt. Han med Brio og Lego, jeg med stof og symaskine.
Det blev til to par sweatpants i henholdvis tyndt gråt stof med sølvnistre og marineblåt scuba. Sidstnævnte blev ikke helt færdige, og jeg lurer faktisk på, om man skulle have sig en matchende trøje.
Syr faktisk ikke ret tit tøj. Synes simpelthen ikke, det kan betale sig, og så er jeg langt fra dygtig nok til at lave rigtig fede ting. Det kan min søde veninde Susanne heldigvis. Det var også hende, der lige tilpassede et mønster, så jeg kunne lave de hersens drop crotch bukser, jeg havde set for mig.
Elsker bare, når man kan få ting til at blive til noget ved at hjælpe hinanden med det, man hver især er god til!
Så er det patchwork, der har overfaldet mig...
Aner endnu ikke hvad det skal blive til, og jeg har heller ikke en skid styr på, om jeg gør det rigtigt. Men det skulle lige prøves.
Det tager vildt lang tid med alle de små sting i hånden, for slet ikke at tale om al den forberedelse, der er med at skære, ri, klippe og så videre. Men tror nok jeg synes, det er meget fedt at sidde og nørkle med de mørke vinteraftener 🐱
