Det dummeste vi nogensinde har gjort!

I dag handler det ikke om kreaprojekter eller ombygning. Vi er nemlig helt vildt frustrerede, min søde mand og jeg. Vi er nemlig i al beskedenhed skidedygtige til vores fag, vi er ikke iværksættertyper, og vi kan ikke finde noget fast arbejde. Og sådan har det været i flere år. Det er så opslidende. Både rent økonomisk, men det tærer sindssygt på kræfterne, at man aldrig ved, hvor man står, at man lever fra måned til måned, fra projekt til projekt, fra vikariat til vikariat. Det er simpelthen så deprimerende ikke rigtig at kunne få ordentligt fat i et stabilt givende arbejdsliv. Ikke mindst når det er geografien, der spiller den største rolle.
Det ubetinget dummeste valg, vi nogensinde har foretaget herhjemme, var, da vi i 2005 flyttede - yngre, mere naive og nyuddannede - til Esbjerg for at komme i job. Eller rettere, det er det dummeste, vi nogensinde har gjort for vores arbejdsliv. For jeg fik muligheden for at være tæt på mine forældre i de fem år, der skulle vise sig at blive deres sidste leveår, og den slags er jo ikke til at gøre op i penge.
Men rent jobmæssigt har det været den ene lort lagt oven på den anden. For her er ingen jobrotation, og det er absolut minimalt, hvad der er af stillinger for kreative mennesker som os. Så vi har pendlet ud af byen det ene år efter det andet for at kunne tjene penge, da det viste sig, at de job, vi flyttede efter, rent faktisk så var de eneste job, vi kunne få i Esbjerg.
Nu er det jo nærliggende at tænke, at vi bare er rasende elendige til det, vi laver - for mit vedkommende journalistik og kommunikation, for min søde mands vedkommende er det arkitektur - men adskillige udtalelser, anbefalinger og resultater, vi har leveret inden for hver vores felt viser altså trods alt det modsatte! Og ellers er der pænt mange tidligere kolleger, chefer og samarbejdspartnere, der må være lystløgnere! Vi er så heller ikke de eneste højtuddannede i vores lokale omgangskreds, der har problemer med at finde job i Esbjerg. Uden den store anstrengelse kan jeg nævne en jurist, en universitetsuddannet projekt-ekspert, en kemiingeniør og et par cand. mag.'er. Fælles for os alle er, at vi bor i Esbjerg, er højtuddannede og leder efter job. Ingen af os kan finde noget i Esbjerg!
Og vi er allesammen begyndt at få meget store grønne knopper over hele kroppen, hver gang vi hører politikere, erhvervsfolk og embedsmænd stå og sige, at der mangler højtuddannede i Esbjerg og omegn. Nej der gør ikke! Der mangler måske helt specifikt uddannede mennesker til varetagelse af ganske specielle job i offshoresektoren. Altså folk, der er så store specialister, at de for den sags skyld også mangler i København, London eller whereever. Derudover mangler der så iværksættere, som der gør alle mulige andre steder uden for storbyerne.
Men at rende rundt og tale om, at her mangler højtuddannede, specialister og den såkaldt kreative klasse, som er et vældig populært - og meget misbrugt - begreb herude, det er det rene lyv! Jeg kunne forestille mig, at den gode Richard Florida, som er ophavsmanden bag tankerne omkring Den Kreative Klasse, og hvad der får et samfund til at vækste både på kroner og kreativitet, ville falde om af grin, hvis han vidste, hvordan lokalpolitikere og lignende tågehoveder med teoretiske ambitioner væltede rundt i hans begrebsverden.
Pointen med mit indlæg er at fokusere på, at vi faktisk er en sværm af højtuddannede, kreative mennesker, der forlod storbyerne for at flytte til Udkantsdanmark i håbet om at kunne gøre karriere herude. Det var nemlig det, vi blev stillet i udsigt som værende muligt, og selvom krisen ramte, så fortsætter kampagnerne for at lokke folk herud. Og jeg må bare sige: Stoooop! Bliv væk! Hvis der er et job, du gerne vil have i Udkantsdanmark, så lad for himlens skyld være med at flytte efter det! Pendl! For satan da! Og inden du undrer dig over, hvorfor vi ikke bare er flyttet væk igen, så er den korte historie, at vi nu som så mange andre danskere, er blev stavnsbundet på grund af faldende huspriser. Så hvis vi rykkede teltpælene op, ville det være med en gæld, der nærmer sig millionen. Derfor er den ide ligesom skrottet.
Men nu er vi her så, og vi vil faktisk gerne have det bedste ud af det. Vi vil gerne bidrage til verden herude, vi vil gerne nyde naturen, som der er masser af herude, og så vil vi bare rigtig gerne have et meningsfuldt job, som ligger i det område, vi bor i!
Desværre vi må jo nok se i øjnene, at det hedder pendling igenigenigen. Og gudfader, hvor går der megen god tid tabt bag rattet på den måde. Rent bortset fra, at mindst en af os er nødt til at være i stand til at hente vores søn klokken 16 senest, for der lukke dagplejen. En lille logistisk detalje.
Så kære politikere, embedsfolk, erhvervsfolk og lignende, der sukker efter højtuddannede i Esbjerg: Vi er her! Face it og brug os i stedet for at fokusere på dem, der ikke er her endnu, eller som skal pendle hertil. Det vil gøre både vores arbejdsliv og vores privatliv så meget bedre, hvis det ikke var så håbløst at finde varig - og såkaldt kreativ  - beskæftigelse i Udkanten!

Journalist/kommunikationsjob og arkitektjob søges! CV'er sendes gerne!

Påskepynt

For første gang ever har vi haft påskepynt oppe i år. Det meste arvet fra mine forældre og så noget, lillefisen har slæbt med hjem fra dagpleje. Har aldrig rigtig forstået det der med påskepynt. Hvornår skal det op? Hvornår skal det ned? Og hvad er påskepynt?? Men måske man bare skal opfinde sine egne regler. Julehelvedet herhjemme begynder 1. november, hvor juleplatterne og julekopperne kommer frem, og den slutter 6. januar med lys i helligtrekongerstagen. Bum! Men den der påske er jo så lusket, at den ikke ligger fast hvert år! Det forvirrer en del og kan forpurre ret mange fine intentioner om planlægning, skal jeg hilse at sige!
Hvorom alt er, så er her et lille udpluk af årets påskepynt i det lille hjem :-)

Har haft kriblen i fingrene

Har fået lavet lidt kreativt på det seneste, som jeg lige vil prale lidt med. Eller noget...

Er i gang med et sengetæppe til junior. Det skal være et farveforløb, som man jo nok kan ane. Mangler kun to tredjedele flere lapper, så det er jo nok færdig inden påske. Ahemmm..... Har endnu ikke prøvet at hækle sådan nogle lapper sammen, men jeg tænker, at det finder jeg vel ud af.

Fik lige et Hamaflip, så der blev produceret et par bordskånere.

Hamaflippet blev faktisk udløst af, at jeg stod og skulle finde på en fødselsdagsgave til en lille pige, der bliver tre år. Vi har ingen penge, så kreativiteten må redde skindet. Jeg rodede mig ud i en drømmefanger lavet af Hamaperler, en masse silkebånd fra gemmerne, bomuldsgarn og en metalring fra skabet. Nu håber jeg bare, hun bliver glad for den!

Endnu en telefontaske. Lidt mere diskret end de hidtidige modeller...

Arvegods fra farmor og en røvfuld blandet fra kiosken.

Lidt forår er kommet ind. Hvor er det bare skønt! Har i det hele taget været svært godt tilfreds med den milde vinter i år. Hurra for den globale opvarmning!

Har lavet et sengesæt til junior med elefanter. Har brugt små to meter, fordi jeg har brugt et af min farmors gamle lagner som bagside på dynebetrækket. Billedet over sengen er et gammelt broderi, min mormor har lavet i frihånd!!

Færdigsyede tittekanter i metermål er noget af det smarteste siden skiveskåret rugbrød!

En helt normal arbejdsuge

Kender I det, når ens nærmeste kollega sådan en passant mandag morgen nævner, at vi da for resten skal have syet en luftballon til på torsdag? For derefter at forsvinde ud af lokalet for at søge dækning for det øjeblik, hvor det går op for dig, at der med "vi" menes "du", og at du er fuldstændig på bar bund.

Det er den slags dage, jeg elsker! Når bare de ikke opstår hele tiden, så er jeg - når jeg har brokket mig, været larmende og talt højt og længe om mænds planlægningsgen, for det er altid en mand, der kommer med den slags - som en gammel beaglehund, der vejrer vildt: Jeg har ingen anelse om, hvordan fa.... det skal lade sig gøre, men torsdag skal jeg nok have en luftballon klar. Eller hvad det nu er, der er brug for i sidste øjeblik.

Jeg måtte lave et mønster fra scratch. Heldigvis besidder min mand en stor portion visuelt/rummelig intelligens, og min fantastiske veninde Susanne fra Sus Kreahjørne kom med meget relevante og beroligende input!

Det tog en hel arbejdsdag at få syet selve ballonen med løbegange til elektrikerrør og forstærkede sømme über alles.

Vi var en fire mand om at slås med jeg ved ikke hvor mange elektrikerrør for at få pustet den skide ballon op.

Men det lykkedes! Og der blev lavet sandsække og puder.

Og syet fire meter kant på i hånden. Av.

Klar til optagelse.

Nu med forstærkede elektrikerrør, så stabiliteten blev noget mere gennemført.

Ballonen er en del af kulissen til TV Glads nye programserie, der snart kan ses i hele landet.
Retfærdighedsvis skal det understreges, at min kære mandlige kollega selv deltog aktivt i konstruktionen af monstrummet. Han er sådan en af de der fantastiske typer, der kan lave alt undtagen at give bryst, som han selv udtrykker det, og så tager han alt oppe fra og ned.

Scenografien skulle være sådan lidt camping-agtig, så jeg syede også nogle puder i campingstil og gik på hugst i Nettos spottilbud for at finde melamin og myggelys. Er spændt på, hvordan det tager sig ud på skærmen :-)

Desværre ser det ud til, at jeg bliver nødt til at stoppe på min arbejdsplads, da firmafinanserne ikke er tilstrækkelige til en journalistløn. Håber på, vi kan få strikket et eller andet sammen, for nøj hvor er det bare fedt at gå på arbejde et sted, hvor så mange af ens ressourcer og evner bliver brugt! Alt for mange stillinger går ud på at bruge folks evner ganske ensidigt eller ensporet, men hold da op, hvor er det bare en sand fornøjelse både at få lov til at bruge så mange facetter af sine evner til hverdag. Hurra hurra, og kryds fingre for, at finanserne på en eller anden måde giver sig, så jeg slipper for at skulle finde en anden arbejdsplads lige nu :-)

Træner til at blive farmor

Det er i god tid, men en eller anden dag, bliver jeg det måske, og så er det godt at være forberedt.

Nej, pjat. Men forleden kom min mands kammerat forbi, og da han så, jeg sad og strikkede, blev han helt perpleks og spurgte stille min søde mand, hvem den gamle dame med strikkepindene var...

Hvorom alt er, så står den på garn og strikkepinde og hæklenåle og anvisende videoer på iPad hjemme hos os for tiden. Min mor fik aldrig lært mig det der med at strikke og hækle, og nu er der altså faret denne her djævel i mig.

Min nye mobiltaske hæklet i bomuldsgarn. Synes selv, den er ret fin.

Min veninde har en stempelkande, men ingen stempelkandevarmer!  Hun bor i London, så kaffemuffen bliver hæklet i patriotiske farver. Er spændt på, om den falder i smag, og om den bliver god. 

Louis hjælper trofast. Og nå ja, så er jeg blevet blondine ;-)

Har også syet en pose til mine tusser af et par gamle sommerbukser, agraman og filtkugler. 

Genoplivning af kreativiteten

De seneste år er kreativiteten forsvundet ud af mit liv på grund af diverse kedelige omstændigheder. Det skal være slut! Jeg er gået i gang med at få den ind i mit liv igen, og har således genopdaget glæden og roen ved at tegne.

Det er næsten blevet helt meditativt for mig igen, men jeg kan mærke, jeg lige skal øve mig lidt mere i at slå pæren fra, imens jeg gør det. Men det skal nok komme! 

Derudover er jeg gået relativt meget garn-amok. Har aldrig fået lært at strikke ordentligt eller at hækle overhovedet. Så med iPaden og DROPS og Google ved hånden og en røvfuld af Søstrenes bomuldsgarn er jeg gået i krig med strikkepindene. Jeg duer ikke til bare at sidde og lave strikkeprøver. Tingene skal blive til noget, så Junior skal have et strikket sengetæppe i fede farver, så har han bare at blive glad for det, har han! 

Hvad angår hækleprojektet, er niveauet således, at jeg i 117 forsøg fik lavet et nogenlunde tåleligt udseende mobilcover i sort akrylgarn. Er vældig stolt af mig selv! Og det virker faktisk, coveret... Har nu opgraderet til at prøve med en mindre hæklenål og en masse rester af bomuldsgarn, så der er farveskift inde over! Kom ikke her... 

Mit allerførste hæklede mobilcover...

Mit arvede sulekar tjener i øjeblikket som strikketøjsopbevaring i vinduet ved sofaen. 

Ellers er min søde dygtige mand stadig meget modtagelig overfor nye kunder i sin upcoming tegnestue, Arkitektur i Virkeligheden. Han er hammerdygtig og desværre alt for beskeden... Så spred gerne budskabet! 

For mit eget vedkommende står jeg også uden job pr. 28/2. Så hermed en opfordring til alle jer, der læser med om at tænke i min retning, hvis I hører om noget inden for journalistisk/kommunikation/event/projektkoordinator/undervisning... We need it! 

Og hvis der er generelle gode ideer til, hvor man kan grave penge op henne, så er vi ret modtagelige. To gange indtægter, der svarer til dagpengesats, er ret umulige at leve for i ret lang tid. Evig taknemmelighed og passende dusør gives :-) 

Tak!

Jul og nytår 2013 i billeder...

Så fik man da lige overstået jul og nytår 2013 og vær velkommen 2014! Og gid du må være et bedre år end de foregående... Vi trænger sgu til, at der er noget, der lykkes for os sådan rigtigt!
Har lige fundet lidt billeder fra vores jule- og nytårs tamtam. Enjoy!

Mand udbener fugl i mands nye køkken.

Pakker ud...

Mors Louis...

Årets juletræ med årets eneste Georg J i toppen!

Min lækre julegave fra sønnike! Som ifølge faderen selv valgte, at det skulle være kobberudgaven! Mors dreng!

Kubus i nytårsoutfit.

En arvet Hjort...

Nytår i neon og diskokugler...

Godt nytår!